Music / klaver solo

Evertina


Reviews (2)


Undertoner

d. 4. Jan. 2015

By

By

Asbjørn Skødt

d. 4. Jan. 2015

"Evertina er i sin substans tre simple og afklædte klaverkompositioner. At kalde dem banale ville ikke gøre dem ret, men i kontrast er de på ingen måde udfordrende og bekender sig ikke til avantgarde-eksperimenter, hvor toner eller lag manipuleres til det abstrakte. De er til gengæld minimalistiske testamenter til en tid, hvor litteraturen, billedkunsten, arkitekturen og ikke mindst kompositionens verden søgte at frembringe idealiserede og skønmalede afbildninger af menneskets eksistens. Ep'en er på den måde åbenlys historicisme med tråde til senromantikken ... Den impressionistiske romantik er klarest destilleret på åbnings- og titelnummeret. Det er skrøbeligt og nænsomt klaverspil med en underliggende fængende melodi, som var kompositionen udtænkt af Erik Satie i de sidste årtier af det 19. århundrede ... "Butterfly (For Solo Piano)" veksler i løbet af sine 12 minutter mellem de romantiske kompositionsmønstre og Melnyks varemærke, den kontinuerlige klavermusik. Nummeret erpåidentisk vis smukt, men i kraft af at det indfletter uroen fra det tempofyldte, kontinuerlige klaverspil, undgår ep'en at slutte på et billedligt plan blandt harmoniske græsgange og pittoreske strande".


Drowned in sound

d. 10. Dec. 2014

By

By

Benjamin Bland

d. 10. Dec. 2014

"The Ukrainian composer, one of the finest pianists in the world, made his name through his use of what he likes to call 'continuous piano music', an approach reliant on composition that lacks breaks. This is minimalism, then, taken to its absolute maximum ... "Corollaries", Melnyk's first album for Erased Tapes, was one of the most overlooked highlights of last year - it just didn't seem to garner quite the same attention from the label's listeners as better-known, younger composers like Ólafur Arnalds and Nils Frahm ... Two of ["Evertina"'s] three tracks (...) were written and performed on upright piano. Separated from the grand variant of his instrument, Melnyk's playing seems attuned to the humbler, less forceful tone of the upright. Both these two pieces are delightful little soliloquies, lacking in some of the complexity Melnyk's playing often provides, thus making them more accessible than some of the tracks on Corollaries ... ["Butterfly"] is unbelievably pretty,withMelnyk managing to capture a childlike sense of wonder through its delightfully rippling current".