"Fire! Orchestra er en stor udvidelse af [Fire!s] grundstamme. Vi er helt oppe på 28 musikere og sangere ... I virkeligheden kan man ved nærmere studeren se, at orkestret består af flere svenske grupper som Tonbruket, Wildbirds & Peacedrums, GUSH m.fl. ... Stykket falder i to dele, og starter med en slags chanting som følger en langsom, fremadskridende basgang til en stigende intensitet, samtidig med at det massive orkester starter med sine stedvise angreb. Her er mindelser om Keith Tippetts store værk med Septober Energy, tilsat en lidt blueset folketone. Den anden starter tyst med en chant i ekko, hvorefter musikken muterer ind i et langt, intenst/insisterende crescendo. Et værk som langsomt, men sikkert bevæger sig ind i kroppen".