Endnu en fin roman af Hans Otto Jørgensen med selvbiografiske træk om opbruddet fra land til by. Det er en koncentreret lille roman, som kræver noget af sin læser, der så til gengæld får en usentimental og indfølt skildring af et land under forandring.
Brødrene Kaj og Eskild er født i 1920'erne på en gård i Salling. Kaj er den bogligt stærke og rejser til København for at blive ingeniør. Eskild er indadvendt og bliver tilbage og knokler på gården, som faderen ikke kan drive videre på grund af sygdom. Kaj bliver gift med den dejlige overklassepige Silke, og samme Silke har Eskild også et godt øje til. Efter faderens død afstår Eskild fødegården og bliver lastbilchauffør i den nærmeste købstad. Endelig får han løn for sit arbejde, og minsandten om ikke Silke forlader det bekvemme liv i København for at leve sammen med ham. Romanen er skrevet i et lavmælt toneleje, og som læser skal man koncentrere sig for at få nuancerne med. Den kan både læses af læsere af forfatterskabet og af læsere med interesse for udviklingen af det danske landbosamfund i perioden 1920 til cirka 1960.
Siden sin debut har Hans Otto Jørgensen (f. 1954) været en umådelig produktiv forfatter. Han mestrer både det eksperimenterende og det mere umiddelbare, og med sin trilogi om Axel og Ida har han fået en del nye læsere.
Fin og koncentreret lille roman om et land under forandring og to brødres meget forskellige udvandring fra land til by. Romanen kan læses på linje med forfatterens trilogi om Axel og Ida.