Eyes wide, tongue tied

"De feststemte, skotske indierockere fra The Fratellis har levet en temmelig tilbagetrukket tilværelse, siden de slog igennem med lå-lå-lå-lå-hittet Chelsea Dagger for snart 10 år siden. Dette er deres fjerde album, og det spiller både på deres styrker og svagheder.Når der er tryk på, leverer trioen en virkelig solid gang glamrock, der både leder tankerne hen på T-Rex og Bowie ... På Baby Don't You Lie to Me, og flere andre numre, klinger det desværre mere af Sweet og Slade. Samtidig lyder førstesinglen Dogtown som Beatles' Come Together, spillet af orkesteret fra Cirkus Arena. Nej, det er ikke specielt overbevisende".

"Indledningen "Me And The Devil" er en stort opsat og ganske spændende fortalt rocksang, der sender et signal om, at gruppen mener det alvorligt. Med "Impostors (Little By Little)" går der acceptabel charmerende country med et britisk tvist i foretagendet. Men med "Baby Don't You Lie To Me!" blinker advarselslamperne. Det er boogierock, så langt ud ad den lige landevej, man kan komme, og titlen på den efterfølgende sang, "Desperate Guy", passer alt for godt. Man bliver desperat over, at der er så meget musik uden idé og snert".

Read review