Books / nonfiction

Få succes med fusionen


Description


Om de udfordringer man står over for i tiden lige efter en fusion, nemlig at få den menneskelige kapital til at fungere som én samlet virksomhed fra dag ét. Med fokus på punkter som den interne kommunikation, kulturelle forskelle, modstand mod forandringer og brugen af værktøjet Extended Diligence.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Nov. 2004

By

By

Carsten Nørby Sørensen

d. 29. Nov. 2004

Tidligere i år skrev jeg en lektørudtalelse om en lignende anden bog Vækst gennem opkøb og fusioner, der også redegør for hvordan man håndterer begrebet fusioner med andre virksomheder bedst muligt. Så der er altså allerede noget litteratur om emnet på dansk, men denne nye bog, som er skrevet af en erfaren erhvervsmand med såvel teoretisk og praktisk ballast, sætter øget fokus på noget han synes mangler: "Hvordan sikrer man, at hverdagen i fusionerede virksomheder fungerer på en for alle parter gavnlig og værdig måde". Og er fusionen en realitet gælder det om at "Få en sammenbragt familie til at fungere optimalt med fælles mål, normer, holdninger etc." Bogen beskriver beslutningsprocessen før en fusion, de potentielle konflikter, såkaldt "merger management", personalemotivation, interessenternes betydning, kommunikation og kultur-integration. Iflg. forfatteren lyder formlen for en vellykket fusion sådan "Før: Undersøg, beslut, meddel og få accept. Efter: Iværksæt, kontroller og udvikl." Tilgængelig og velstruktureret grundbog og opslagsværk, der primært henvender sig til ledere, og andre som arbejder praktisk med fusioner, men også til opgavebrug fra godt handelsskoleniveau.