En eftertænksom bog om forholdet mellem far og søn, der stiller spørgsmålet om, hvornår man er en god søn. For læsere af stille og reflekterende romaner.
Lars Grymer reflekterer over og prøver at beskrive forholdet til sin far. Begge beskrives som fåmælte, afdæmpede personer, og deres fællesskab består ikke mindst i at være stille sammen eller gentage de samme rituelle bemærkninger. Bogen er inddelt i kapitler med tematiske overskrifter og springer i både tid og sted. Et af de centrale spørgsmål er, om Grymer kunne siges at have været en god nok søn.
Det er nogle meget fine beskrivelser af episoder mellem far og søn, hvor det bliver meget klart, at fællesskab ikke behøver være spor højlydt. De mange refleksioner, tankestreger og grammatisk passive sætninger kræver en tålmodig læser. Bogen handler næsten udelukkende om far og søn, og er derfor velegnet til læsere, der foretrækker et begrænset persongalleri.
Der findes et hav af romaner om far-søn-forhold, fx Finn, John og GregersOm søvn og mørke og Om søvn og mørkeDer findes et hav af romaner om far-søn-forhold, fx Finn, John og Gregers og .