Books / nonfiction for children / bønner

Fadervor


Description


Gennemgang af de enkelte led i fadervor samt forklaring på, hvad ordene betyder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Mar. 2014

By

By

Christine Christensen

d. 5. Mar. 2014

Kan bruges til oplæsning for børn fra ca. 7 år i samtale med en voksen, der kan uddybe forklaringerne og nuancerne i Fadervor. Kan også bruges i kirken til oplæsning som et udgangspunkt for at forstå Fadervor i minikonfirmand-klubber.

En billedbog med fine naivistiske tegninger i klare farver, der strofe for strofe forklarer Fadervor; Hvad det betyder, hvad der i virkeligheden står og hvilken mening ordene har for os i dag. Bogen indledes med et kort afsnit om Gud og vores tro. Dernæst er alle sætninger i Fadervor uddybet på hver sin side, med en tilhørende illustration. Teksten er henvendt direkte til barnet, men det højtidelige lidt gammeldags sprog, gør at flere ord og begreber skal uddybes yderligere for at give mening for de mindste børn. Bogen afsluttes med en alternativ og mere nutidig udgave af Fadervor.

Denne bog minder meget om Bodil og Lars Busk Sørensens En bog om Fadervor - og om at sidde sammen et fortroligt sted fra 2007, der i et fint poetisk sprog gennemgår Fadervor med en forklarende tekst og en personlig bøn. Fader vor for børn, hvor seneste udgave er fra 1999, minder i opbygning også om denne bog, men henvender sig først og fremmest til lidt mindre børn.

En gennemillustreret udgave af Fadervor, der gennemgår bønnen strofe for strofe. Det lidt omstændelige sprog vil kræve yderligere forklaringer for de mindste børn, og derfor vil bogen fungere bedst som oplæsning i kirken eller i religionsundervisningen.