Bogen er blevet til på baggrund af Rigshospitalets 5-årige forskningsprogram om fædres relationer til spæd- og småbørn. Heri indgår en interviewundersøgelse, hvis fund forfatterne bygger deres konklusioner på. Der indledes med en kort gennemgang af den kendte fædre-spædbørns forskning, og resten af bogen beskriver så fædrenes oplevelser af den nye rolle, af problemer og evnen til omsorg, nærhedsfølelse m.v. Konklusionen er bl.a., at fædre er lige så kompetente spædbørnsforældre som mødre, og at forældreevne og -lyst hænger sammen med oplevelsen af egen barndom. I og for sig ikke overraskende, men her er dokumentationen. Bogen er grundig i sin fremstilling og formidler stoffet i et levende og letlæst sprog, der gør den alment tilgængelig. Men den akademiske tilgang til emnet begrænser nok målgruppen til professionelle og studerende inden for pædagogik, psykologi og sundhedsvæsen - og her kan den bruges ganske bredt. For den helt almindelige far (eller mor) findes der flere andre nyere titler, som har en anden indfaldsvinkel end denne. Bogen fremstår i et nydeligt tryk og et neutralt omslag. Den afsluttes med 30 s. kildehenvisninger, noter og indeks.