Books / nonfiction for children / forsøg

Fæl fysik og seje eksperimenter


Description


Opskrifter og vejledninger til forskellige eksperimenter og andre aktiviteter man kan lave med ting fra husholdningen.
Side 14-15: Insektarier (Ormegård af æske og plastflaske); side 18: Hemmelig skrift og sprog (Usynligt blæk); side 23: Gips (Afstøbninger).

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Nov. 2004

By

By

Inger Søndergaard

d. 15. Nov. 2004

Ækelt, grufuldt, skørt, sjovt, kulørt og vildt grimt er blot nogle af de adjektiver, som falder mig ind, når jeg ser bøgerne: Ækel ædelse og makaber mad - en klam og ulækker kogebog og Fæl fysik og seje eksperimenter - en samling af ulækre og skøre forsøg. Med store farvestrålende helsides tegninger gennemgår begge bøger trin for trin 20 anvisninger på aktiviteter, som børn og barnlige sjæle med hang til det makabre kan tiltrækkes af. Hver opskrift indledes med en liste over ingredienser, herefter beskrives let og instruktivt fremgangsmåden i mindre billeder og med tilhørende billedtekster. Kogebogen indeholder med en enkelt undtagelse - stinkbomberne - velsmagende mad, chips og kager, som ser gyselige ud. Fysikbogen indeholder ulækre videnskabelige eksperimenter fx ballonbøvser, vulkanudbrud, betændt byld osv. Små fakta bokse undervejs forklarer naturlovene bag forsøgene. Alt bliver lavet af almindelige ting fra husholdningen - med en enkelt undtagelse i kogebogen, hvor der bruges jelly i 2 opskrifter. Jelly bruges normalt til sexlegetøj, og kan købes via en internetadresse. Børn fra 10 år, der ikke kan få nok af det makabre, vil elske at kigge i disse bøger og få inspiration til gyserfester og -aktiviteter.