Den hermed debuterende Kim Blæsbjerg er født 1974; han er tidligere elev fra forfatterskolen, og denne forfatterskolebaggrund er meget markant. Blæsbjerg dyrker nemlig som andre forfatterskoleelever den minimalistiske, knappe og stramt økonomiske fortællestil. De fleste af bogens 35 tekster er meget korte forløb, ofte kun et par sider, en enkelt gang kun en enkelt sætning, mens andre kan brede sig til korte fortællinger. Det er endvidere kendetegnende for stilen, at meget væsentligt siges mellem linierne. Fælder er noget man lægger for andre - eller noget man selv kan falde i, også når man lægger dem for andre, og der er mange fælder i Blæsbjergs prosa, og det vil sige mange pointer af den overraskende slags. Blæsbjerg skriver om barndommens traumatiserende oplevelser, om hjerteløshed og ondskab, om kærlighed der varer livet ud - og evigheden med! Det er ofte barske, brutale hændelser, men de berettes ofte med en lethed og en humor, som gør flere af disse forløb helt suveræne. Der er altså tale om en markant debut og et nyt forfatterskab, som det skal blive spændende at følge, for her er virkelig , ikke mindst i de længere forløb, store løfter for fremtiden.