Fællessang og fællesskab : en antologi

Hyggelig som et fælles kaffebord i en kolonihaveforening, et slagkraftigt agitationsmiddel i brydningstider, et stærkt samlingspunkt og en katalysator for nye fællesskaber – og mere til. Så alsidig er historien om den danske fællessang. Om fællessangen og om dens mange facetter handler den antologi, som Videncenter for Sang udgiver under titlen Fællessang og fællesskab. Sang skaber ’vi’-følelse Ønsket med bogen er at undersøge hvordan sang, og især det at synge fællessang, har haft betydning for deltagernes oplevelse af fælles identitet og formål. Gennem ti artikler belyser bogens forfattere, hvordan fællessangen har virket fællesskabsdannende, fremmet udviklingen af nye kollektive identiteter, og derigennem været med til at præge samfundsudviklingen. For, som det hedder redaktørens forord: ”I fællessangen kan man synge ’vi’-følelsen stærk og samtidig synge sin modstand mod eksempelvis politisk undertrykkelse og mod fastlåste og ufleksible autoriteter ud”. Fællessang giver lykkehormoner Antologiens redaktør, Stine Isaksen, er formidler ved Videncenter for Sang, hvor hun oplever en stigende interesse for især ét aspekt af fællessang: Hvad sker der med os, som individer og som gruppe, når vi synger sammen? Ny forskning på området viser, at sang frigør hormoner, der både gør os glade og knytter os sammen i fællesskaber. Den viden havde man ikke på Grundtvigs tid, eller da tusindvis af danskere under 2. Verdenskrig samledes til Alsangsstævner. Men i dag kan den måske være med til at forklare, hvorfor fænomenet fællessang er så dynamisk, at det har været i stand til at overleve og tilpasse sig gennem århundreder: Fordi vi oplever det så meningsfuldt at synge sammen, finder fællessangen nye former, nyt indhold og nye anledninger, når de gamle falder væk.