Books / nonfiction / håndbøger

Færdigt arbejde


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Oct. 2008

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 22. Oct. 2008

Praktisk guide, henvender sig især til husejere, men der er også fif at hente til tjek af cyklen eller vinterklargøring af bilen. Kan bruges både af begyndere og mere drevne handymænd og -kvinder.

Instruktiv gør-det-selv-guide om alle mulige praktiske ting, man fx med hjælp i bogen kan gøre selv. Her er fif og råd om at bekæmpe skimmelsvamp, montere solpaneler eller installere tyverisikring. Væggene repareres og males, ruder udskiftes og knirkende gulve gøres lydefri. Vvs-arbejde og de el-installationer man godt må lave selv. Møbler repareres, plankeværk sættes op og cyklen "pimpes" måske til naboens misundelse. Reparation af moderne bilers store grimme plastic-kofangere og endelig en række småtips fx om at fjerne oliepletter eller lime, så det holder. Der er kort sagt mange råd og tips alt efter ens ambitionsniveau som handyman. Mange instruktive fotos og pædagogisk opbyggede trin-for-trin-instruktioner, og forfatteren skelner fint mellem det, han opfordrer handymanden til selv at gå i kast med, og det arbejde, hvor han anbefaler professionel assistance.

Der findes efterhånden en del bøger om handymandens "gør-det-selv-univers", fx stadig klassikeren Bogen om huset, Politikens handyman - tips, råd og reparationer og specifikt om husreparationer Her halter huset. Men denne nye guide er relativ nem at gå til, og et fint supplement til hylden.

Guide, der umiddelbart virker lettilgængelig for alle med ambitioner om at udføre bare lidt handy arbejde.