Fahrenheit 451

Den franske nybølgeinstruktør Francois Truffauts eneste film på engelsk er en intelligent, køligt tempereret fortolkning af Ray Bradburys science fiction-roman Fahrenheit 451 fra 1953. Filmen henvender sig både til den skare cineaster, der dyrker Truffaut og 1960'ernes frodige filmverden, og til yndere af sci-fi-genren. Men egentlig er Francois Truffauts Fahrenheit 451, 1966 så stilrent et værk i den humanistiske tradition, at alle og især bogelskere (det drejer sig om futuristisk bogbrænding) vil finde filmen spændende og berigende.

I en fremtidsverden slukker brandmænd ikke ildebrande. De påsætter dem, når de finder bøger. Bøger er usunde for en befolkning, som er på beroligende piller, og som narcissistisk er sig selv nok. Så da brandmanden Montag begynder at læse de forbudte værker, er han i fare og må til sidst flygte og slutte sig til "Bogfolket": Mennesker, som lærer bøger udenad for at redde verdenslitteraturen fra udslettelse.

Ray Bradbury har været filmatiseret flere gange. Men Truffauts adaption forekommer at være det hidtil bedste bud på at ramme forfatterens fremtidsunivers, hvor et diktatorisk kontrolsamfund ikke lader George Orwells roman 1984 fra 1948, der er filmatiseret to gange, noget efter. Det er interessant, at skrækscenariet også har ligheder med DDR-skildringen De andres liv, 2006. Fahrenheit 451 er både på grund af sprog og handling lidt atypisk i forhold til instruktørens øvrige værker.

Et lille mesterværk, som varmt anbefales.

Read the full assessment