Faidros (ikke at forveksle med Faidon) handler om elskov/eros kontra fornuft, sjælens væsen og det skrevne kontra det talte ord. Udgangspunktet er tre monologer, den første tilskrives Lysias, en berømt taleskriver, og fremføres af Faidros, Sokrates' unge læreivrige og lidt godtroende ven/elev. I de to andre tilbageviser Sokrates Lysias' forsvar for forføreren, som ikke føler kærlighed. I en efterfølgende samtale om monologerne videreudvikler Sokrates det til en afstandtagen fra Lysias' og andres brug af den form for retorik, som ikke har et forhold til objektivitet. Faidros er et af Platons manddomsskrifter (modsat ungdoms- eller alderdomsskrifter). Det har siden 1924 (senest udgivet i 1992) været tilgængeligt i en dansk oversættelse af lektor Holten-Bechtolsheim. Dette er en ny og sprogligt væsentligt anderledes oversættelse af filolog Niels Henningsen, der tidligere har oversat og indledt værker af Nietzsche, Locke, Tycho Brahe og græske filosoffer. Henningsens eftertale indsætter værket i Platons øvrige skrifter og vurderer værkets betydning for eftertiden, især for den europæiske tænkning. Et grundkendskab til græsk mytologi og Platons samtid kræves for at få fuldt udbytte af bogen.