En socialrealistisk roman om to mennesker, der falder igennem tilværelsen. De følges i to parallelle historier, men strejfer kun hinanden flygtigt. Læsere der holder af historier om mennesker, der slås med tilværelsen og hvor der ikke er en lykkelig slutning, vil have glæde af denne bog.
I Fald tager forfatteren fat i hårde skæbner, der eksisterer på trods. Der er 2 hovedpersoner, Mette og René. Mette er gift og mor til 3. Pludselig en dag forlader hun villaen i Aalborg og rejser til København, hvor hun lever som forhutlet hjemløs og lader sig misbruge og fornedre. Mette har længe ignoreret en voldsom depression, og hun indser, at hun ikke længere har nogen livskraft. René er perfektionist og motionsfreak. Han kæmper for at afholde sig fra at spille, da han tidligere har mistet alt (ægteskab, forholdet til datteren, hus, penge etc.) i en altfortærende ludomani. René forsøger at holde sig på rette spor, ved at leve skemalagt og kontrolleret, men da datteren aflyser weekendens samvær er han hurtig til at falde tilbage i gamle uheldige mønstre og kæmper sig kun med nød og næppe fri af sumpen. Hovedpersoner og bipersoner er hudløst skrøbelige. Forfatteren skriver et sansemættet sprog og rammer miljø og personer meget troværdigt.
Som i Heidi Fjelstrups novellesamling Pudder eller Helle Helles romanfigurer, er der ikke rigtig noget håb og tonen i bogen er meget melankolsk.
God og barsk roman, for læsere af romaner om tilværelsens bagside og sindets skrøbelighed.