Books / nonfiction / rejsebeskrivelser

Familie på farten - nomader på fire hjul


Description


Om en familie på fem og deres rejse i to ombyggede landcruisere gennem Mongoliet, de tidligere Sovjetstater, Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan og Turkmenistan, og tilbage til Danmark gennem Indien, Pakistan og Iran.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Jan. 2001

By

By

Lone Fosdal

d. 24. Jan. 2001

Dette er tredje gang i løbet af et tiår Helge Rude Kristensen udsender en Familie på farten om oplevelser som familien, bestående af forældre og tre sønner, har ved i et års tid at rejse rundt på egen hånd. Denne gang går turen via Rusland til Mongoliet, Iran, Pakistan og Indien og bliver således også et gensyn med nogle steder familien besøgte ti år tidligere. Vi kommer nær på de daglige glæder og vanskeligheder på turen som beskrives i dagbogsform, i et frisk og let sprog. Der er korte indskud med oplysninger om steder og folk, men ellers er det selve rejsen, familiemedlemmernes gøren og laden, små og store begivenheder undervejs og mødet med mange forskellige mennesker, der fylder beretningen. Det er underholdende, selvom de mange detaljer, specielt om familiære forhold, kan virke lidt trættende i længden. Et stort plus ved bogen er de mange, rigtig gode fotografier af mennesker, landskaber og situationer fra rejsen. Familie på farten er et godt bud til dem der ynder eventyrlige rejser fra sofahjørnet.