Books / nonfiction

Familien kommer først : sådan skaber du en fænomenal familie - trin for trin


Description


Forfatteren, kendt som Dr. Phil, giver information og råd om det at være gode og effektive forældre og med udgangspunkt i den gode familierelation at skabe den bedste fremtid for børnene.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Apr. 2005

By

By

Jytte Bræmer

d. 26. Apr. 2005

Tillægsordet fænomenal er nok ikke det ord, som man som dansker vil vælge om den gode og lykkelige familie. Dr. Phil, som er en kendt person på TV 3, udstråler da også i sin reneste form den amerikanske mentalitet. Hans retorik her i denne håndbog om børneopdragelse og forholdet mellem forældre og børn er præget af en tankegang, der ligger langt fra den danske. Han taler om "den fremgangsrige familie", beskriver sin bog som "en trin for trin plan, der vil føre jer sejrrigt gennem..." Hans opfattelse af opdragelse kan beskrives som en lineær proces, hvor bestemte processer udvirker bestemte resultater. Set med danske briller er hans opfattelse af det følelsesmæssigt komplekse forhold mellem forældre og børn forenklet, og den sociale arvs problematik håndteres med ord som "at gøre rent bord inde i dig selv". Når alt dette er sagt, skal der trods alt fremhæves de mange konkrete forslag til øvelser, der skal hjælpe forældre til at identificere problemerne, og som er ganske gode og håndfaste handlingsanvisninger til at forandre forældre-barn relationen. Hans baggrund for bogen er en stor spørgeskemaundersøgelse, og de 17.000 besvarelser er hans statistiske grundlag. Han har tidligere skrevet selvhjælpsbøger om vægttab, parforhold og mental vækst.