Napoli i 1980'erne. En mand er sin kone utro. Det får store konsekvenser for hele familien, som vi følger i 30 år. Drama, til dem med interesse i stemningsmættede italienske film.
Vi møder ægteparret Aldo og Vanda og deres to små børn. Vi er Napoli i 1980'erne. En aften går Aldo til bekendelse: Han har været i seng med en ung kvinde på den radiostation, hvor han arbejder. Vanda tvinger Aldo til at vælge mellem familien og sidespringet. Aldo vælger det sidste. Derefter springer handlingen 30 år frem i tiden. Aldo og Vanda er sammen, men de er ikke lykkelige. Og derefter springes der frem og tilbage i tiden, så vi ser hvad der skete dengang Aldo forlod familien. Baseret på Domenico Starnones roman Bånd.
Meget ambitiøs og velspillet film. Specielt tidsbilledet fra Napoli anno 1980'erne sidder lige i skabet. Men fortællingen er også for stor, og for omfattende til at kunne rummes i en film på bare 95 minutter. De mange spring i tid, de mange tråde, de mange følelser gør at filmen føles forjaget. Samtidig er den dog meget underholdende og skildringen af sidespringet og en familie i total opløsning er veludført. Den burde være en time længere, da historien har formatet til at bære det.
Film om utroskab og de konsekvenser det får for dem, der bliver svigtet, fx UnfaithfulEyes wide shut og Eyes wide shutFilm om utroskab og de konsekvenser det får for dem, der bliver svigtet, fx Unfaithful og .