Books / nonfiction

Familiespillebogen : 30 populære kortspil, 30 populære terningspil


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Feb. 2011

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 8. Feb. 2011

Målgruppen er klart tænkt som børnefamilier, og fx bedsteforældre, der passer børnebørnene. Dog skal man være opmærksom på, at bogen også indeholder en casino-guide til spil om penge, og her formoder jeg målgruppen umiddelbart er en anden.

Lille lettilgængelig bog med 36 kortspil og 36 terningspil. Fejlagtigt angivet til kun 30 på for- og bagside. Desuden en professionel casino-guide. Forfatteren, der selv er en erfaren spiller, skriver bl.a. sådan om sin baggrund: "Grundet jeg selv er en habil gambler siden 1991...." Casino-guiden er ledsaget af fotos fra Copenhagen Casino. I bogens første kapitel om kortspil støder man på klassikere som mange kender, fx "gris", "sorteper", "hjerterfri", "Olsen", "kasino" og "krig", men der er også for mig ukendte spil som fx "røvhul" og "Bismarck". Bogens terningspil er fx "Mejer", "yatsy" og "Store slem og Lille slem" Bogens casino-guide forklarer om "poker", "black jack" og "punto/banco, roulette". Desuden et afsnit om "money management" for på den måde at undgå "økonomisk ruin". Om man så bryder sig om sammenblandingen af en spillebog for familien og en casino-guide til spil om penge er en holdningssag. Her fungerer det efter min mening, hvis man er opmærksom på en evt. problemstilling.

Der findes flere især ældre udgaver om spil, og denne lille har styrke i at være netop up-to-date. Forfatteren har bl.a. også skrevet Pokerhåndbogen.

Lettilgængelig spillebog med kortspil, terningespil og casino-guide.