Books / fiction for children

Fang den ged!


Description


Billedbog. Hjælp pigen Ayoka med at fange familiens ged, som laver ballade på en nigeriansk markedsplads og lær samtidig at tælle baglæns fra ti.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 4. Oct. 2002

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 4. Oct. 2002

Det må nu være lidt sjovere at handle på et marked i Nigeria end i Netto, kan man ikke lade være med at tænke, når man ser denne livlige og farverige billedbog. Det er en bagatel af en tællebog, men en sød og charmerende en, og man tilgiver let den forudsigelige og enkle handling, når man fordyber sig i billedernes mange sjove detaljer. Pigen Ayoka får ansvaret for geden, da hendes mor skal på indkøb. Men geden løber straks sin vej, og så må Ayoka følge efter det frække dyr, som spurter gennem et traditionelt marked, hvor den snupper noget ved hver bod. Det er her tælleelementet kommer ind, fordi de handlende starter med ti og derefter tæller ned til en. På sidste side finder Ayoka og hele markedspladsen geden behængt med alt det, den har snuppet. Den ide er set før, men ikke på et sted, hvor man kan købe kobenssuppe, stegte boli (bananer), parykker og levende kyllinger i en pærevælling. Varme, støvede farver og mange smukke, afrikanske mønstre dominerer billedsiden. Bogens teknik kunne ved første øjekast ligne en form for collage, men er nok mere en slags skraveringsteknik, hvor papirets grove struktur skinner igennem. En dejlig billedbog for børn fra 2-3 år, som vil tælle med og holde skarpt udkik efter gedens spor i hele bogen.


The libraries' assessment

d. 4. Oct. 2002

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 4. Oct. 2002

Fang den ged er en ganske sjov og underholdende billedfortælling for børn i børnehavealderen. Med sine "varierede gentagelser" og øvelser i tallene fra 1-10 er der både underholdning og udfordring for børn i førskolealderen. Samtidig vil tilhørerne ved første gennemlæsning have fornøjelse af, at lede efter den forsvundne ged på de farvestrålende myldrebilleder, der alle udspiller sig på et stort nigeriansk marked. Det enkle kneb med gentagelser, der næsten er forudsigelige, men alligevel indeholder en lille kerne af tvivl om, hvordan den næste scene helt nøjagtigt vil udspille sig er frydefuld for de 3-5 årige og rummer stof til sjove gæt og egne bud på fortsættelsen. Desuden inviterer fortællingen til simpel taltræning, men først og fremmest indeholder de friske, detaljerede illustrationer et væld af samtalestof om livet i et land fjernt fra vores eget. Markedspladsen er et fremragende sted at undersøge forskelle og ligheder i kultur, vaner og livsstil. Højtlæsnings- og samtalebog for førskolebørn.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 40 (2003)

By

By

Jens Raahauge

Årg. 120, nr. 40 (2003)


Bogmarkedet

Årg. 149, nr. 6 (2003)

By

By

Steffen Larsen

Årg. 149, nr. 6 (2003)


Weekendavisen

d. 31. Jan. 2003

By

By

Pernille Stensgaard

d. 31. Jan. 2003



Information and editions