Books / nonfiction / erindringer

Fange nummer 9 : hvordan jeg overlevede en kinesisk genopdragelseslejr


Description


Om en uigurisk kvindes ydmygende og umenneskelige ophold i en kinesisk genopdragelseslejr. Kan læses af alle med interesse for menneskerettigheder og forfulgte folkeslag.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Mar. 2022

By

By

Louise Urban Andersen

d. 25. Mar. 2022

Om en uigurisk kvindes ydmygende og umenneskelige ophold i en kinesisk genopdragelseslejr. Kan læses af alle med interesse for menneskerettigheder og forfulgte folkeslag.

Forfatteren er født og opvokset i Xinjiang som en del af uigurerne, der er et muslimsk, undertrykt folk. Efter at have oplevet ydmygelser, udelukkende baseret på deres etnicitet på deres fælles arbejdsplads, siger hendes mand op og drager ud af Xinjiang, og han ender med at få asyl i Frankrig. I 2006 drager forfatteren og parrets to børn også til Frankrig, hvor de bosætter sig og skaber en god tilværelse. I 2016 bliver forfatteren ringet op af sin gamle arbejdsplads i Xinjiang og bliver tilskyndet at hente nogle pensionsdokumenter hurtigst muligt. Da hun ankommer til Xinjiang, bliver hun bragt ind til forhør, fordi man antager, at hendes datter er terrorist. Forfatteren sendes i genopdragelseslejr, der har til formål at nedbryde og "afradikalisere" fangerne. Her holdes hun fanget i to rædselsfulde år med hjernevask, ydmygelser og overvågning.

Gribende beretning om helt personlige omkostninger i konflikten mellem uigurerne og han-kineserne, og forfatterens beskrivelser af opholdet i genopdragelseslejren er rædselsvækkende.

Der findes ingen bøger på dansk om uigurer, men om forfulgte folkeslag findes bl.a. Advarsler før folkedrab.