Books / fiction for children / roman

Fanget i mørket


Description


Gustav kom ikke hjem til tiden, men gad vide om ikke det også kunne være ligemeget, når bare de kom fri igen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Apr. 2015

By

By

Boy Olesen

d. 22. Apr. 2015

De 6-8 årige vil blive grebet af denne spændende bog, hvor Victor og Gustav er på eventyr.

Bogens fem kapitler fortæller historien om Victors og Gustavs spontane indskydelse, hvor de går omkring havnen på vej hjem, og pludselig får lyst til at se nærmere på en tilsyneladende forladt gammel færge. Gustav skal være hjemme om en halv time, men da de åbner et koøje i en lille kahyt smækker døren, og så løber tiden. De kan ikke komme ud, og de råber forgæves på hjælp. En hund knurrer og springer op ad døren, de gemmer sig i et skab, og bliver fundet af en vagtmand. Bogen er illustreret med farvelagte tegninger.

Flotte dobbeltsidede tegninger holdt i brune, grå og sorte farver, hvorpå et overskueligt antal linjer, med forholdsvis få ord, trykt med hvide typer, er sat ind, danner denne dynamiske og spændende bog for de yngste læsere. Der er ikke brugt svære ord, og i det hele taget er bogen læsevenlig. Layoutet og bogudstyret er gedigent og imødekommende.

Kan sammenlignes med Spærret inde.