Books / nonfiction

Fanget i nuet - af klimaangst og historieløshed


Description


Forfatteren (f. 1996) ser i denne debatbog sin generation af opvoksende unge som fangede i det "udsigtsløse nu" mellem en fortid, de ikke rigtig kender, og en fremtid de frygter. For unge voksne og voksne, der er interesserede i samfundets udvikling.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2022

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 30. Sep. 2022

Forfatteren (f. 1996) ser i denne debatbog sin generation af opvoksende unge som fangede i det "udsigtsløse nu" mellem en fortid, de ikke rigtig kender, og en fremtid de frygter. For unge voksne og voksne, der er interesserede i samfundets udvikling.

Forfatterens generation kan synes historieløs bl.a. fordi alt for mange politiske stemmer har travlt med at farve fælles fortid i egne farver. Samtidig er de unge voksne tyngede af en klimaangst. Forfatteren opfordrer de unge voksne til "At leve med Grundtvig". Noget han selv bevidst har valgt som en vej ud af håbløsheden og fremtids-skrækscenarier. Han beskriver mødet med Grundtvigs tanker som afgørende for ham og vil i sin bog "føre samtale med Grundtvig og med ham kritisere tidens kriseretorik". Debatbogens overskrifter er "Fanget i nuet", "Når fremtiden bliver formørket", "Når fortiden forvirres", "Et alt for positivt menneskesyn" og "Modfortællingen". Søren Thomsen er stud.theol. på Aarhus Universitet og er med denne bog vinder af Kristelig Dagblads debatbogskonkurrence 2022.

Meget imponerende, velargumenteret og uhyre velskrevet debatbog, som alle vi halvgamle bør læse, hvis vi nogensinde begår den dødssynd at tvivle på ungdommen. Noget halvgamle i øvrigt altid har gjort. Søren Thomsen har en meget skarp pointe i at tage netop Grundtvig frem som middel mod den kvælende håb- og modløshed.

Et andet opråb til ungdommen er fx denne Længe leve den kreative masse.


Kristeligt dagblad

d. 10. Sep. 2022

By

By

Niels Jespersen (f. 1980)

d. 10. Sep. 2022