Books / fiction for children / roman

Fanny Fairychild og det magiske spejl


Description


Da Fanny var fire år forsvandt hendes mor på mystisk vis. Seks år efter finder Fanny sin mors dagbog og et magisk spejl. Herfra starter et langt eventyr i en verden fuld af alfer, jætter og nordiske guder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. May 2019

By

By

Vera Hollerup

d. 28. May 2019

Første bind af en ny og spændende fantasyserie for 10-12-årige om den 10-årige Fanny Fairchild, der finder sin mors gamle dagbog og et magisk spejl i en kiste på loftet.

Da Fanny var 4 år, forsvandt hendes mor på mystisk vis. Da Fanny var 10 år gammel, var hun en tur oppe på loftet og fandt sin mors gamle dagbog og et magisk spejl i en gammel kiste. Ved hjælp af den gamle kiste og en flok guldsmede finder Fanny frem til en eng ved navn Carling, hvor hun møder den gamle kone Alfhild, der har kendt Fannys mor som barn. Hun kan berette, at spejlet i virkeligheden er en nøgle, der er er lavet af gudinden Freja. Alfhild kan i det hele taget berette en masse om de nordiske guder, jætter og alfer. Fanny får nogle nye alfevenner og rejser gennem Mimers Brønd mod Alfheim, alfernes land. Bogen indeholder mange begreber fra den nordiske mytologi og vikingetiden, og bagest i bogen findes en fyldig ordforklaring.

Bogen er spændende og velskrevet, selvom handlingen visse steder er lidt omstændeligt skildret. Fanny er et godt bekendtskab for læserne. Hun er følsom, handlekraftig og er i besiddelse af et optimistisk sind. Det er lykkedes forfatteren at inddrage de forskellige mytologiske elementer i teksten og få dem til at fungere.

Er man interesseret i moderne unges eventyr blandt de nordiske guder, bør man læse fantasytrilogien "Magnus Chase og de nordiske guder", fx Kampen om sommersværdet. Den er dog betydeligt mere actionpræget end foreliggende bog.