Books / nonfiction / billedværker

Fantasiens blå spor


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling på Horsens Kunstmuseum.

Bent Riis' (f. 1954) erindringer om særprægede personer fra Horsens. Med 14 computermanipulerede fotos, der supplerer teksterne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. May 2013

By

By

Kent Skov

d. 3. May 2013

Primært for de lokale i Horsens med kendskab til byens originaler og anekdoter. Derudover for de generelt interesserede i (foto)kunst. Må forventes at have en snæver målgruppe. For biblioteker, der satser på kunstbøger.

Bent Riis er forfatter og kunstner. Bogen er en kombination af hjemstavnsfortællinger om byen Horsens' originaler og kunstfotografiske billeder. Riis kender byen og dens personer indgående. Nogle af teksterne er meget fortællende om de personer og situationer, han formidler. Andre tekster er nærmest små billedtekster uden en udtalt selvstændig funktion. Derudover er der 14 computermanipulerede fotos, der supplerer teksterne. Bogen er en del af et udstillingsprojekt på Horsens Kunstmuseum. Historierne underholder mest med de indsigtsfuldt portrætterede originaler. De ledsagende computergenererede fotomontager virker derimod underligt uinteressante. De er lavet i collagestil, hvor hverdagsobjekter: gulerødder, et håndboldmål, en fjer, et får osv. sættes op på en baggrund af fx en skov, en kælder eller et stykke hessian. Hverken teknisk eller indholdsmæssigt sætter det noget i gang hos denne lektør.

Andre tekst- og fotokunst bøger er fx Mellem værende af Jørgensen/Lage, Spejle og røg og Reolen i landskabet.

I den kombinerede tekst- og fotokunst bog fungerer de sjove beretninger om lokale originaler og personligheder i Horsens. Men kombinationen med Riis' egne noget uinteressante fotomontager kommer aldrig til at fungere.



Information and editions