Books / fiction for children

Fantastic Four


Description


Tegneserie. Når superheltegruppen Fantastic Four står over for mægtige modstandere som Dr. Doom og planeten Ego, bliver der god brug for de specielle talenter, som hver af de fire superhelte råder over.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. July 2005

By

By

Steffen Kronborg

d. 29. July 2005

Superhelteserierne fra Marvel-forlaget revolutionerede genren sidst i 1960'erne, og Fantastic four førte an i denne udvikling. I slutningen af 1970'erne befandt den hæderkronede tegneserie sig i en kunstnerisk bølgedal, indtil John Byrne atter pustede liv i den. "Verdens bedste tegneseriemagasin", som udgiverne med vanlig ubeskedenhed skrev på forsiden af hæfterne med Fantastic four, var der næppe tale om, men med Byrnes relancering i starten af 1980'erne oplevede Fantastic four et kvalitetsløft, såvel grafisk som indholdsmæssigt. Efter en lidt famlende start i sine første forsøg med serien fandt Byrne frem til den blanding af fascinerende pseudovidenskab, psykologisk troværdighed i persontegningen og elementær spænding, som også kendetegnede serien i dens tidligste glansperiode. Supermodstandere som Dr. Doom og den levende planet Ego er nogle af de kvalificerede modstandere til superkvartetten, som garanterer et par underholdende - og ordrige! - timer i selskab med nogle af genrens klassiske figurer. Den aktuelle filmatisering af Fantastic fours meritter er formodentlig en medvirkende årsag til, at de 25 år gamle tegneseriehæfter nu genudgives i luksusudstyr, til glæde for raske drenge i alle aldre.