Fremmer karakterer læringen, og kan man undvære dem i uddannelsessystemet? Det forsøger man at give svar på i en udgivelse, der fortrinsvis henvender sig til forskere inden for pædagogisk udvikling, men også alle andre, der beskæftiger sig med uddannelse på alle niveauer.
Udfra en fænomenologisk vinkel indkredses der, hvad karakterer er for en størrelse. Hvordan har man set det gennem historien. Det er et kulturelt fænomen, og udtrykker hvad den " gode og ønskværdige" viden er. Karaktererne har flere funktioner: medvirker til selektion, men er også disciplinerende og socialiserende, og fungerer som kontrolinstans i forhold til uddannelsesinstitutionernes kvalitet. Hvordan påvirker det den sociale arv, og hvordan forholder karakteren sig i et kønsperspektiv? De kan være med til at skabe forståelse for den enkeltes potentiale, men kan også medvirke til stigmatisering. Der er divergerende holdninger til dem fra såvel undervisere som elever, og der er flere forskellige kriterier for selve karaktergivningen.
Emnet er teoretisk beskrevet, men sættes ind i en praksiskontekst, hvor der inddrages empiri. Bogen skaber et godt og nuanceret grundlag for en debat om, hvorvidt vi kan droppe karaktererne i en tid, hvor synet på læring er under forandring. Kan anvendes såvel i den akademiske verden som på det enkelte lærerværelse.
Der er ikke megen litteratur om emnet, men teoretikeren Biesta har i God uddannelse i målingens tidsalder beskæftiget sig med emnet.