Bogens samling af aldeles velfortalte skrøner er disponeret som om jeg-fortælleren, der har tilegnet bogen sit barnebarn, beretter de historier, han i sin egen barndom hørte sin havnefogedbedstefar fortælle om dennes ungdoms-og sømandsliv - mest i det sydfynske øhav, men også med afstikkere til både Afrika, Grønland og Canada. Af den halve snes korte kapitler er de første og de sidste en herlig samling skipperskrøner og næsten sande beretninger i bedste rielske tradition. Her indledes kapitlerne oftest fint med den situation, der udløser farfaderens beretninger. De fremsættes i et herligt, underspillet sprog, hvor der vises mere end der siges, og hvor lune og skælmsk munterhed pibler frem overalt. Men midterdelen er en længere smuglerhistorie over flere kapitler. Den falder ved siden af. Det er en historie i en traditionel drengebogsstil, hvor Jan bare hedder jeg, og hvor tidsbilledet slet ikke passer med det øvrige. Teksten er ret tæt sat og kun sparsomt afbrudt af spinkle stregtegninger i en løs, lidt ubehjælpsom streg. Samlingen kan nok læses til underholdning fra 5.-6.klasse, men den er måske mest for de voksne, der kan skatte det fine spil med fortælling og forbandet løgn.