Books / fiction for children / roman

Farlig dans


Description


Miracles mor døde da hun blev født, og senere forsvinder hendes far. Hun flygter efterhånden ind i en farlig drømmeverden hvor hun prøver at komme i kontakt med faderen.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 21. May 2001

By

By

Lene Kristiansen

d. 21. May 2001

Et psykologiske portræt af en pige "på kanten" med Miracle selv som fortæller fra hun er 10 til hun er 14. Et barn af børn hvor moren er død og den sygeligt mærkelige vidunderbarns-far forsvinder 10 sider inde i bogen. Tilbage er 3 familiemedlemmer: en uhyggeligt manipulerende spiritistisk farmor, en svag (kærlig) enspænder bedstefar og en moster, der "vokser" med bogen. En bizar og postuleret familie som tilsyneladende holder af Miracle men også, i familiehemmelighedernes tegn, vender hende ryggen. Det bliver man syg af og det gør Miracle også. Hun påtager sig skylden for løgne og uopfyldte forventninger, for sin ensomhed og farens vedblivende fravær, hun frasiger sig sine egne behov og hendes adfærd bliver alarmerende. UDEN at nogen griber ind! Først efter et selvmordsforsøg kommer hun i en behandling. HN vælger at give køb på miljø- og tidsbillede for at koncentrere sig om hovedpersonerne. Men hun fylder for meget på dem og gør dem så komplicerede og excentriske, at man aldrig tror på dem og dermed historien for alvor. Emnet er populært blandt piger og alt andet lige giver bogen et godt psykologiske billede af Miracle. En anelse tung og lang i starten, behandlingsfasen som udgør 2. del er både den korteste og mest interessante. Fra 13 år.


The libraries' assessment

d. 21. May 2001

By

By

Lis Mikkelsen (skole)

d. 21. May 2001

Denne velskrevne, amerikanske ungdomsroman er komponeret i to dele. I 1. del møder vi pigen Miracle og hendes besynderlige familie. Moderen er død, faderen har været vidunderbarn, men er ikke i stand til at leve som voksen, og den dominerende bedstemor driver en spiritistisk virksomhed. Der er flere outrerede personligheder på familiens palet. Miracle føler sig fuldstændig uden for al menneskelig kontakt både i familien og i samfundet, og hun forsøger i slutningen af 1. del at tage konsekvensen af denne fremmedgørelse og begå selvmord. I romanens 2. del er hun indlagt på en psykiatrisk afdeling, og brik for brik lægges puslespillet om fortiden og familien. Sammenhængen står til sidst klar for både Miracle og læseren. Personskildringen er stærk og ægte, og vi præsenteres for et miljø uden plads til outsidere. Sproget er dialogfyldt og flot. Den forskruede opdragelse lægges blot, og læseren solidariserer sig med alle de maltrakterede børn i flere generationer. Det er en fascinerende roman for folkeskolens ældste elever. Forfatteren har ikke tidligere udgivet bøger på dansk, men har fået flere priser i USA.


Politiken

d. 9. Mar. 2002

By

By

Steffen Larsen

d. 9. Mar. 2002



Information and editions