Den nye serie fra Interpresse handler om den smukke stewardesse, Natacha, der bliver rodet ind i en fantastisk historie om smugleri af 200 kg guld fra den spanske borgerkrigs tid. Sammen medvennen Walter, der er purser ombord, selv om han ikke har begreb skabt om madlavning og i det hele taget er umulig, tvinges hun af efterretningsvæsenet til at holde en afrikansk konge med selskabog samtidig holde øje med forbryderen (der er kongens rådgiver). Dette er hovedforløbet, som er en tynd kop te, men historien holdes oppe af de mange parallelle forløb, som det vil føre alt forvidt at referere her. I starten er Natacha den uskyldige og naive kvinde, men efterhånden som historien skrider frem, overtager hun initiativet og skaber handlingen. Natacha er overordentlig smuk;om hun er rasende, græder eller er i livsfare, er dukkeansigtet lige bedårende, og der er altid svaj i miniskørtet. De andre personer er rimeligvis karikaturer (én af dem genkendes som SammyDavis). Billedsiden er nogetaf det mest filmiske, jeg nogensinde har set. Der er en fantastisk kameraføring; der benyttes frøperspektiv, fugleperspektiv, klip etc., som var det en rigtig film, manså. Oversættelsen er for dårlig - for mange udeladelser og endda enkelte misforståelser. Kort: En humoristisk krimi over gennemsnittet med en virkelig god billedside. Natacha vil blive elsket afalle over ca. 10 år.