Farmand

Josef Fares' Farmand, 2010 er en venlig komedie om en glad bedstefar in spe, som gerne belærer andre om hvad som helst, men som også selv får nyttig lærestreg. Målgruppen er yndere af instruktørens skæve sædeskildringer samt et publikum med interesse for nyere svensk dramatik. Selv når der er tale om film, som ikke får biografpremiere herhjemme, men udsendes direkte på dvd.

Aziz lever livet og har det godt. Han fordriver tiden foran vennen Jörgens cykelforretning sammen med Juan og dennes hund. Aziz, der har været enkemand i mange år, glæder sig til at blive bedstefar. Men der er bare det problem, at svigerdatterens struttende mave er falsk, for sønnen er steril! Hvordan får man bedraget fortalt til den forventningsfulde Aziz, som ifølge sønnen også bør finde en ny kone, så det unge par kan få lidt fred og ro? Historien om en livskunstner med appetit på livet og fiduser i baglommen, om en ganske sårbar storskryder med storslåede drømmeprojekter, som bare ikke helt passer til virkeligheden, klæder komedieformen og giver en sprød tone af eftertænksomhed i mol. Og det tilfører Farmand en udefinerlig hyggevarme, at det er instruktørens egen far, Jan Fares, der spiller Aziz.

Kærlighed til sine medmennesker, hvor aparte og skøre de end måtte være, karakteriserer den libanesisk fødte, svenske instruktør Josef Fares' værker: Jalla! Jalla!, 2000, Kops, 2003 og flygtningeportrættet Zozo, 2005.

Lille, men absolut charmerende og seværdig feel good-film.

Read the full assessment