Books / fiction for children / humor

Farmors pang-kager


Description


Billedbog. Oskar bor i Jordan og længes meget efter farmors helt specielle pandekager. Mon det kan lade sig gøre at sende en kasse pandekager fra farmor i Danmark ud til Oskar?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Apr. 2002

By

By

Tove Delica

d. 18. Apr. 2002

Da Oskars familie flytter til Jordan, savner han sin farmor og især hendes helt specielle pandekager. Kan det mon lade sig gøre at sende en kasse med pandekager fra farmor i Danmark til Jordan ? En masse praktiske problemer må løses først, men den rigtige kasse findes, venlige mennesker bringer den frem og fyldt tilbage - og Oskar er salig. Han spiser og spiser og under ganske egoistisk kun sin familie 1 "pang-kage" pr. næse. Det er en sød historie, der dog trækkes lidt for langt ud. Alle de små problemer beskrives næsten for udførligt. Mati Lepps herlige hyggelige tegninger løfter dog historien og tilføjer den humor og varme, og giver personerne karakter. De voksne tager barnet alvorligt og accepterer hans savn, og med pandekagerne som håndgribeligt symbol bliver det en varm fortælling for de 3- 7 årige børn om det fine forhold mellem barnet og den voksne.


The libraries' assessment

d. 18. Apr. 2002

By

By

Ingrid Martlev (skole)

d. 18. Apr. 2002

Her er en sød lille historie om venskab, kærlighed og nære bånd, som ofte opstår mellem børn og deres bedsteforældre. Oskar bor for tiden i Jordan med sine forældre og storebror, som i øvrigt ikke betyder meget i historien - det er Oskar, der er bogens hovedperson. Han savner sin farmor i Danmark, og især savner han hendes helt specielle pandekager. En dag, da familien køber flade brød i en stor æske af pap, får Oskar en idé. Hvis æsken kunne komme til Danmark, kunne farmor fylde den med pang-kager og sende den tilbage til Oskar. Med stor opfindsomhed fra forældre og farmor lykkes det at få æsken frem og tilbage, og læseren kan sammen med Oskar nyde bjerge af farmors pang-kager. Billedbogens tekst er ledsaget af dejlige, kulørte, fortællende illustrationer, der fint, med enkelte midler, viser forskellen mellem Danmark og Oskars liv i Jordan. Velegnet til højtlæsning især for førskolebørn og i børnehaveklassen.