"Med dit selvmord slog du børnene vi lige havde været, ihjel". Erindringsroman om forfatterens opvækst i Horsens, hvor mor og to sønner kæmper for at finde fodfæste efter farens selvmord. For læsere, der er åbne over for virkelighedsnære bøger skrevet i en delvis lyrisk og eksperimenterende form.
Det er historien om storebror Glenn på fem år og lillebror Rene på tre år, som for altid får ændret deres familie, da deres far tager sit liv. I en collage af meget forskellige tekststykker fortæller Glenn Bech bl.a. om morens kærester, først om den voldelige Erik og senere om den dominerende og grænseoverskridende Søren. De to brødre mistrives, og deres indbyrdes forhold lider også under den ustabile opvækst. I spring fra nutid til barndom og ungdom forsøger Glenn Bech at finde ind til sig selv og leve med farens tidlige død. Bech er uddannet psykolog og har efterfølgende gået på Forfatterskolen.
Det er en personlig og poetisk debutbog. På trods af dens meget private karakter, bliver den med sin følsomme og fint fortalte historie til stor litteratur. Gennem et sprudlende sprog formår Bech at skrive længslen efter sin far frem, og forsøget på at favne sin opvækst og frigørelsen fra den. Den til tider kaotiske tekst er med til at afspejle forfatterens udfordrede følelsesliv.
Med sit sproglige udtryk er der paralleller til forfattere som Asta Olivia Nordenhof og Ida Marie Hede. Den rå realisme har Bech til fælles med Jacob Skyggebjerg og med Jens Vilstrup i Opland.