Femte bog i serien om Tobias er en udmærket brugsbog om den svære kunst at opgive sin sut. Den ligner de øvrige i serien, således også Tobias siger farvel til vuggestuen (2001/38). Tobias er en sød og almindelig dreng på nu 3½ år. Vi følger hans liv og hverdag. Her centreret om sutten, hvordan den er blevet brugt til trøst, hvordan den engang røg i havet og om storebrors mislykkede forsøg på at afvænne Tobias som 2½ årig. Nu er han ved at være klar, og indforstået med at sutterne juleaftensdag bliver hængt på en suttebusk, hvor der i forvejen hænger en masse sutter, med en hilsen til julemanden. Meningen er at julemanden skal give ham nogle gode gaver som kompensation. Et farvel til sutten er en meget individuel sag. Og ikke alle vil gøre som Tobias. Er man lige klar juleaften? Og vil man risikere at ødelægge denne aften? Bogen er en brugsbog, ikke en foto-kunstbog. De klare fotos er ret snapshotagtige, og jeg er ikke vild med bogens layout. Opsætningen med overlapning og en effekt der "hæver" billederne op fra siden tiltaler ikke mig. Men det er en fin historie at snakke ud fra. Både den korte tekst og ill. virker velegnede til børn fra 3 år, måske lidt før. Der er mærkeligt nok ikke andre så realistiske bøger om emnet.