For lyriklæsere der ikke går af vejen for at lade sig udfordre af den nyeste, formmæssigt eksperimenterende poesi.
Den sarte hybenrose på omslaget af Stinne Storms digtsamling signalerer følsom naturpoesi, og rundt omkring i samlingen støder man også på både birketræer, engblommer, fasaner og hjorte. Det "pastorale" naturspor får dog ikke lov til at stå alene og uimodsagt, men krydses og brydes af noget andet, mere dunkelt og foruroligende, i form af jagthunde, haglgeværer, bordeller og nedbrændte huse. Bogen består af tre suiter med overskriften "Jagtbog" 1-3. De titelløse digte, der ofte kun består af to verslinjer, er brudte, fragmenterede i deres form, og det samme er deres billeder, der betydningsmæssigt springer fra sætning til sætning og hele tiden skifter retning og spor. Trods deres enkle, minimalistiske sprog er digtene meget fortættede og tematisk komplekse.
Stinne Storm er uddannet fra forfatterskolen i Göteborg og dette er hendes debut i bogform. De kvindelige lyrikdebutanter markerer sig stærkt i øjeblikkets danske poesi med Julie Sten-Knudsen og Olga Ravn som to andre markante eksempler.
Digtene pendler ambivalent og udfordrende mellem uskyld og skyld, mellem idyl og katastrofe. De gør det i et formsprog som er sprogligt og betydningsmæssigt komprimeret til det yderste, undertiden på grænsen til det hermetiske.