"Arrangementet i »Fire Of The Stampede« er bundet op på en velskrevet tekst og en slidstærk melodi, og det samme kan siges om alle de gode numre på »Fault Lines«, der topper i de ualmindelig smittende og popsensible »Neverending« og »On My Side«, mens »Boulevard« er lige så indtagende, blot på en mere afdæmpet facon.Men selv om øret hele vejen igennem fornemmer, hvor gennemarbejdet og sikkert albummet er i sin sound og sit formsprog, er der numre, som ikke kommer helt i mål. Det står og falder simpelthen med melodierne, og når de ikke er rigtig gode, er sangene det heller ikke".