fejlspændt

Digtsamlingen består af en blanding af korte, præcise digte og lange prosadigte. De første står klart med fine billeder: "forvandler i overmod/ en vinter til hvidt/sommer til sort", de sidsteer mere komplicerede digte med mange gentagelser og speciel syntaks. Ordene kommer gennemgående fra den kolde skala. Del I og II er præget af billeder som klirren af glas, radaransigt, blegesilhouetter. Et digt er inspireret af Palle Nielsens grafik, et digt er set med fotografens øjne. I del III beskrives en tilnærmelse mellem mennesker, der ellers står hinanden fjernt, "dagen erskinnende gul", og "bort fra skyggerne i /hinandens øjne/lyser vi på disse ord". Del IV handler om narcissisme og afsluttes med et langt digt om skriveprocessen. I variationer forvandles denelskede til en fugl, og den blå farve bliver dominerende. Digtsamlingen aftegner et dystert univers, det er digt om angst og fremmedgjorthed, skrevet i en nymodernistisk stil med referencer tilMartin Hall og Juliane Preisler. Endigtsamling, der virkelig skal nærlæses, digtene mangler et fælles stilistisk udtryk for at digtsamlingen kan kaldes helstøbt. Men bestemt en smuk ogigangsættende debut.

Read the full assessment