For de seriøse lyriklæsere, der gerne vil have noget at arbejde med i læsningen. Peter Nielsen (PN) er ikke svær at gå til på det rent sproglige plan, men forudsætter et vist abstraktionsniveau. Derudover på linje med hans øvrige store digtsamlinger.
En ægte PN-bog i form af en omfattende digtsamling med fortrinsvis lange og komprimerede tekster med substans og episk tyngde. Styrken ligger også i denne bog i de næsten gnidningsløse spring fra det konkret oplevede eller sansede til det metafysiske eller symbolske: "Jeg har igen arbejdet i skoven./Papiret hvisker i lommen./Du stod og læste et brev der duftede/af liljer(...)Vores bestræbelse/på senere at fortælle hvad vi havde/oplevet, lignede dog mest af alt/et barns forsøg på at favne/en vældig eg.//". Det er disse metaforiske og associative spring, der er en af PNs og denne digtsamlings styrker. Tematisk flytter PN læseren fra den omgivende natur - skoven og åen til det helt nære - barnet og dagligdagen - og igen ud mod mere eksistentielle eller reflekterende tilstande. Formmæssigt skriver PN prosadigte tæt på kortprosaformen. PN har udgivet en række digte siden 1980 og står bag den eminente oversættelse af Tomas Tranströmer Samlede Tranströmer, 2011.
PN er lidt i en liga for sig selv, og han lignes bedst med egne tidligere samlinger, fx Livet foreslår og I sommervinden.
En meget fin og gennemarbejdet digtsamling med en udsøgt balance mellem temaerne natur, eksistens og releksion. En af årets kvalitetssamlinger.