Books / nonfiction

Fem gange mere kærlighed


Description


Velfungerende relationer til børn kræver mere kærlighed og opmuntring end grænsesætning. Behandling af de grundlæggende temaer i forældreskabet, så som hvordan vi omgås, rutiner og ansvar, vredesudbrud, trods, søskendeskænderier og søvn.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 9. Apr. 2014

By

By

Lis Pedersen

d. 9. Apr. 2014

Bogen henvender sig til alle forældre til børn 2-12 år, men også til de pædagoger og lærere, som er omkring børnene.

Forster er svensk psykolog, og bruger kognitiv adfærdsterapi. Hans udgangspunkt er at kritik over for barnet uddyber konflikter, mens kærlighed og forståelse fjerner konflikter. Han tager udgangspunkt i nogle af de vanskelige situationer, som alle forældre kender til: Ikke at have til nok til godt samvær, at vi lytter med et halvt øre og spørger uden entusiasme. Konflikthåndtering (sengetider fx) og barnets angst er nogle af emnerne, som han tager fat i. Hvert emne har autentiske eksempler fra børn i forskellige aldre og situationer, men med samme grundproblem, og de bruges aktivt af Forster til at forklare pointerne. Desuden er der "puslespilsbrikker" - forslag til forskellige reaktioner, som forældrene kan bruge, små afsnit med overskriften: "hvad siger forskningen", hvor forsøg forklares. Der er øvelser, som kan hjælpe forældrene på rette spor og endelig det lille spot: "Hvad siger chefen". Her kan man se situationen fra barnets synsvinkel. Sidst er der kilder. Bogen er velskrevet og uden brug af fagudtryk.

Bogens store force er de genkendelige eksempler og at der er flere inden for hvert emne. Desuden løsningsforslagene, som netop giver plads til valg. Der er mange bøger om emnet, senest er udkommet Så tal dog pænt for helvede!, 2013. De 2 bøger supplerer fint hinanden.

Det er en god bog om et universelt problem, og den kan med fordel anbringes på forældrehylden.


Sundhedsplejersken

Årg. 38, nr. 2 (2016)

By

By

Inger Bünger

Årg. 38, nr. 2 (2016)