Books / fiction for children

Fie og Benny på jagt efter en bog


Description


Billedbog. Fie elsker at sidde og læse, men hendes hund Benny vil bare ud og lege. Så får Fie en idé. Hun tager Benny med på biblioteket, for der må da også være en spændende bog, som Benny kan lide.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Mar. 2017

By

By

Helle Laursen

d. 16. Mar. 2017

Er der noget mere hyggeligt end at sidde i sofaen med en god bog, mens det regner udenfor? Sådan har Fie det i hvert fald, men hendes hund Benny er slet ikke enig. Han vil lege. Fie får en idé. Hun tager Benny med på biblioteket. For 4-6 år.

Det regner og Fie hygger i sofaen med en god bog. Hun bliver hele tiden forstyrret af sin hund Benny, der vil lege, og som slet ikke gider at læse bøger. Fie giver dog ikke op, og tager Benny med ud i regnen for at gå på biblioteket og finde den perfekte bog til Benny. Det er dog ikke nemt at finde en bog, som Benny gider at læse. Fie foreslår både bøger om cirkus og riddere, men ingen falder i Bennys smag. Mon det lykkes Fie at finde en god bog til Benny? Indbundet og gennemillustreret i farve.

En rigtig sød bog om glæden og hyggen ved at sidde sammen i sofaen og læse, og at der på biblioteket er bøger til enhver smag. Den kan bestemt inspirere til en tur på biblioteket, også selvom damen i skranken er lidt stram. Illustrationerne er levende og sjove, Fie i sit knald-gule regnslag og røde gummistøvler og hendes blå hund Benny, der har et fint hvidt overskæg. Teksten flyder let og supplerer billederne godt.

En helt anden og mere uhyggelig historie om at gå på biblioteket kan man få i Ulve om kaninen der låner en bog om ulve, og mens han læser, dukker der pludselig en ulv op.



Information and editions