Games / computergames

FIFA 07

Del af EA sports

Description


Sportsspil. Du kan spille med dit drømmehold og styre dine favoritspillere. Spillet rummer mange spil-modes lige fra kick-off, hvor du hurtigt kommer i gang, til større turneringer. Du kan tilmelde dig en online-del, hvor du spiller turneringer på nettet. Mulighed for at spille managerdel med bl.a. køb og salg af spillere og opgradering af ansatte.

Reviews (3)


The libraries' assessment

2007

By

By

Finn Wraae Poulsen

2007

Xbox. EA sports, der står som udgiver og licenshaver af FIFA-rækken er en af sværvægterne inden for spil i sportsgenren, og ind til nu har FIFA-rækken rangeret helt i toppen af fodboldspillenes superliga. Enkelte konkurrenter er dog begyndt at puste dem i nakken med gode fodboldspil som fx Pro evolution soccer. I dette års FIFA-udgave er der blevet gjort en del ud af at gøre spillet endnu mere realistisk end i de tidligere versioner. Grafikken i spillet er fremragende, og der er gjort meget ud af at gøre animationerne i spillet flydende. Der er gode muligheder for at lægge præcise afleveringer, lave frispark og skud, men der er også mulighed for at gå Ronaldinho i bedene med mere forfinede finter og tricks. Jeg satte mit lokale SAS-liga hold, Odense Boldklub op, og det ser ud til at databasen over spillere er pænt ajourført, idet kun den sidst indkøbte spiller manglede. Spillet rummer ud over de sædvanlige standard-turnerings modes også fx Kick-Off, hvor man hurtigt kan vælge sit favorithold hold og komme i gang. Men her slutter mulighederne ikke, for spillet rummer yderligere et pænt udvalg af underholdende elementer. Alene Manager-delen kan lægge beslag på spilleren i meget lang tid. Her kan der, som i de fleste andre dele af spillet, virkelig planlægges, pilles og justeres. Der er gjort en del ud af spillets live-del, idet EA har skabt en online liga, hvor man kan spille en turnering med sit eget favorithold mod andre. Spillet har en harmløs PEGI-rating på 3+ og kan anbefales til børn fra ca. 10-11 år, unge og voksne. De får adgang til et langtidsholdbart spil, som næppe kan udtømmes for underholdning inden for en normal udlånsperiode. Spillet er efter min mening et must til bibliotekets x-box samling. Sprog: engelsk.


The libraries' assessment

2007

By

By

Martin Mørup

2007

Game boy advance. Fifa 07 er sidste nye skud på stammen af Electronic Arts' fodboldserie, hvor man kan spille med og mod alverdens udenlandske og danske klubber. I spillet har man mulighed for at spille enkelte kampe, en hel karriere eller en turnering som eksempelvis Champions League eller VM for landshold. Man kan også spille imod en kammerat via multiplayer. Man starter typisk en turnering med at vælge en klub. Hvis man vælger nogle af de udenlandske Serie A-klubber er sværhedsgraden og spillet væsentligt hurtigere end fx den danske liga. De elementære grundregler er lette at lære, men så snart man kaster sig ud i mere avancerede manøvrer som fx at skulle aflevere hurtigt i løb og skifte mellem spillere, for ikke at tale om at score mål, ja så kræver spillet en del øvelse. En realistisk managerdel sørger for, at man kan afgøre sin klubs skæbne, ud i de mindste detaljer. Her har man kontrol over klubbens taktik, budget og ansatte. Man har også mulighed for at skabe en spiller fra bunden og tilpasse hans spillestil og måske til sidst gøre ham til verdensstjerne. Grafikken i spillet er lidt kornet, men de velfungerende spilleranimationer og flowet i spillet gør alligevel, at det hele fungerer fint. Musikken er dog rimelig poppet, som det hører sig til i denne type sportsspil og kommentatorerne er heller ikke særlig inspirerende. Fifa 07 er et fodboldspil, der virkelig fænger, da man kan lave turneringer, bygge spillere op fra bunden, være manager for sit hold og ikke mindst fokusere på det, som spillet egentlig handler om, nemlig selve fodboldspillet. Børn fra 8 år kan være med, da spillet er forholdsvis let at lære og menuerne er intuitivt sat op. Pegi påpeger at spillet er uskadeligt for børn fra 3 år. Sprog: dansk.


Game reactor

Nr. 73 (2006)

By

By

Nicolas Elmøe

Nr. 73 (2006)