Games / computergames

FIFA 12

Del af EA sports

Description


Sportsspil. Vær manager, spillende manager eller fodboldspiller i din egen klub. Du kan også spille gadefodbold eller enkeltkampe.

Keywords


Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 2011

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 14. Oct. 2011

Playstation 2. Middelsvært fodboldspil for alle aldre. Engelsksproget mht. tale men dansk tekst og manual. PEGI: 3. Efter færdighed og entusiasme ift. sværhedsgrad fra 9-10 år, hvor man oftest klør på og lærer finesserne undervejs. Primær målgruppe er dog 12-18 år.

Så ligger anskaffelse af årets mest oplagte Playstation 2 sportsspil igen lige til højrebenet. FIFA-serien har vægt på at gengive fodboldoplevelsen så virkelighedsnært som muligt. Forbedringerne i forhold til tidligere udgaver er dog ikke det væsentligste. Her er det primært opdatering med de nye og gamle stjerner, skiftende transfer og klubændringer, der tæller og så selvfølgelig muligheden for som tidligere at spille i de mange ligaer og turneringer: Champions League, Europa League m.v. og den danske Superliga. Nyt er muligheden for at spille med sit yndlingshold, men kun styre en enkelt stjerne under selve kampen i form af den nye "be a pro" eller "be a keeper" valgmulighed. Der er forbedringer af transferdelen og spillernes intelligens. Spillerne løber nu mere i position end går i kødet på hinanden. Det stiller krav til driblinger, men gør også spillet sjovere i forsvaret, hvor animationen af tacklinger og sammenstød nu er mere realistisk. Men ellers ligner spillet sig selv med fin lyd, grafik og animation for platformen.

"FIFA"-serien er sammen med den ret lignende "Pro evolution soccer" fodboldspillenes mærkevarer med hver sin svorne fangruppe.

FIFA fodbold er et af de mest oplagte playstationspil overhovedet. Ny udgave er efterspurgt hvert år, mens 2-3 år ældre spil dog sagtens kan udlånes parallelt.


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 2011

By

By

Maja Ellegaard-Petersen

d. 14. Oct. 2011

Wii. Sportsspil, som henvender sig til fodboldelskende unge og voksne. Spillet kan egentlig bruges ned til omkring 8 år. Især kampene er sjove, selvom man ikke er så gammel, tror jeg. Andre dele af spillet er lidt vanskeligere, som fx managerdelen, så aldersvurderingen bliver på 11 år. Sprog: Engelsk. PEGI: 3.

Spillet indeholder mange aspekter: Managerdel, udvikling af klubben og selvfølgelig kampene med al den taktisk, der følger med. Grafikken er god og lydene stemningsskabende.

Jeg har læst mig frem til, at hvis man sammenligner med FIFA 11, så er der i denne nye udgave udviklet noget, der gør at spillerne spiller mere taktisk sammen i stedet for blot allesammen at styrte efter bolden. Der er nu også taget højde for at spillerne hverken kan se eller løbe igennem hinanden. Alt i alt gør disse tiltag spillet mere realistisk.

Selvom jeg ikke er den store fodboldspilspiller, synes selv jeg, at dette spil er underholdende. Der er rigtig mange muligheder i spillet, men man drukner ikke i dem. Grafikken er flot, og jeg får hele tiden lyst til lige at snuppe en kamp mere. Serien er jo også en klassiker, og jeg mener, at ethvert bibliotek af en vis størrelse bør have den nye udgave.


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 2011

By

By

Ole Bisbjerg

d. 14. Oct. 2011

PS3, Xbox 360. Sportsspil. Så er det blevet højsæson for de årlige udgivelser af sportsspil. Fra EA Sports bl.a. "FIFA", som er firmaets store successerie indenfor fodbold. For børn og unge fra 6 år samt voksne fans. Sprog: dansk, dog med engelske kommentatorer. For 1-7 spillere, samt online spil. PEGI: 3 år.

FIFA-serien er efterhånden blevet en klassiker. Den eneste seriøse konkurrent er "Pro evolution soccer" og de to fodboldspil deler markedet imellem sig. Udgivelsen er som sædvanligt et meget poleret og velfungerende produkt med meget indhold - ligaer fra hele verden, tusindvis af spillere og mange forskellige spiltyper. Under overfladen er der sket en del, bl.a. er der et forbedret driblesystem og man kan nu drible på selv meget små områder. Programmet er desuden blevet bedre til at justere sig efter, hvor godt man spiller. Samlet set er intensiteten blevet væsentligt højere. Grafikken er nu i HD og har aldrig set bedre ud.

Med FIFA 12 vil producenten kapre endnu større markedsandele. Sammenlignet med FIFA 11 så er de fleste features blevet forbedrede og nye er desuden kommet til. Eneste undtagelse er singleplayer funktionen, som ikke er ændret.

Det er meget svært at sætte en finger på FIFA 12. Der er simpelthen timevis af underholdning, spænding og fodboldinformation i pakken. Anbefales.


Game reactor

Nr. 121 (2011)

By

By

Kristian Nymoen

Nr. 121 (2011)


Berlingske tidende

d. 14. Oct. 2011

By

By

Jacob Riis

d. 14. Oct. 2011