Filtret ind i blåt : digte

»The only thing I knew how to do was to keep on keeping on like a bird that flew / tangled up in blue...« sang Bob Dylan på mesteralbummet Blood om the tracks i 1975. Her det åbnende citatblandt mange. Et sted i uvisheden befinder digteren sig stadig (titlen på sidste års 1. bd. af ny digtcyclus), men hvor tidskikkerten da var placeret i et Solfort og havde sommerens lys, rejser hannu et Citadel i vinterens tegn. Med sin sindrige konstruktion af litterært kulturstof, sine direkte lån, mange billeder og i det hele metaforiske udførelse er den ordrige digtbog svær at gøre redefor. Men: det er overvintring, det drejer sig om, at kende, vedgå sig og endda elske sin vinter for at kunne skabe sin sommer. Overført gælder det overlevelse i en tid, hvor højteknologien truermed at slå vort sanseapparat og vort virkelighedsbegreb ud af kurs. Trods civilisationskritikken er det på en forsvarsposition, fra et tåleligt vinterhi at et håb (tro?) skrives frem til slut. Omoverlevelse på viden omerindrings- og virkelighedstab. Derfor: filtret ind i blåt / blues. Er viljen til stede, er BGJ's stemme nok et par TV-løse frostnætter værd. Slørede, fjergrå helsidesakvareller akkompagnerer udmærket.

Read the full assessment