Books / nonfiction / øvelser

Find din sjæls signatur : 33 dages rejse mod dit livsformål, din lidenskab og din lykke


Description


Selvhjælpsbog om at opnå harmoni og lykke ved at acceptere sig selv og mærke både positive og negative følelser ved at gennemgå bogens øvelser morgen, middag og aften i løbet af 33 dage.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Oct. 2014

By

By

Katja Larsen

d. 6. Oct. 2014

Selvhjælpsbog om at opnå harmoni ved at acceptere sig selv og mærke alle følelser - også de negative, som vi ellers bedøver med alkohol, trøstespisning eller lignende.

"Find din sjæls signatur" er den første bog af Panache Desai og den handler om at opnå harmoni ved at acceptere dig selv, som du er og om at finde dit livs formål og derefter blive den bedste til lige netop det du skal være. Bogen, og processen som læseren skal igennem, er inddelt i 33 afsnit, der hvert omhandler en følelse såsom skam og vrede. Hver dag skal læseren stoppe op morgen, middag og aften for at mærke efter og udføre mentale øvelser. Øvelserne skal føre til, at læseren kan mærke alle følelser og bliver mere autentisk.

En udmærket selvhjælpsbog om at finde indre ro og accept af sig selv. Der kræves 33 intense dage med overskud til at arbejde med sig selv for at få det fulde udbytte af bogen.

Der findes efterhånden rigtig mange selvhjælpsbøger om at finde fred med dig selv. Blandt andet har danske Sarah Zobel Kølpin skrevet den udmærkede Tør du mærke livet?, hvor det handler om at acceptere egne dårlige og gode sider.