Til læsere af digte om eksistens. Digte om livet der leves, de ting man ønsker skal ske, og de ting der rent faktisk sker.
Man taler tit om at man skal finde sig selv. I denne digtsamling af Mikael Rosenbaum, drejer det sig om at finde sted i det skrevne, som er lidt af det samme. Rosenbaums digte kredser omkring eksistensen og livet, men det bliver ved kredsen, og der bliver ikke slået hovedet på sømmet og draget egenlige konklusioner om livets spidsfindigheder. "Med den tabte tid present i en hovedfuld af imaginære indvolde er jeg blevet til noget helt for mig selv." Digtene er fyldt med intertekstualiteter og referencer til litteraturens og kulturens verden, bagerst i bogen er der guide til referencerne. Rosenbaum skriver fint og ikke særligt abstrakt, men den polemiserende stil og de mange referencer gør, at man skal være meget velbevandret i lyrikken, for at få fuldt udbytte af bogen. Rosenbaum har før udgivet digtsamlingen Det eneste tænkelige fra 1998 og har haft flere digte udgivet i tidsskriftet "Hvedekorn".
Rosenbaums sprog lægger sig langt hen ad vejen op ad Søren Ulrik Thomsens dog uden at have samme niveau.
En digtsamling der kræver noget af læseren for at få fuldt udbytte. Bør kun anskaffes af biblioteker med en stor skare af lyriklæsere.