Dessaus læsere vil tage også denne lille kloge bog til sig. Den ligner nemlig i alt godt sine forgængere i genren, hvor Dessau med sin brede kulturelle baggrund kommenterer og analyserer fænomener i vores hverdag og samtid. De "fine fornemmelser", der tales om i titlen, opfattes jo ofte negativt, man bør ikke have fine fornemmelser. Men at have fornemmelser for andre mennesker, det må vel være de overhovedet fineste fornemmelser, man kan have, forklarer Dessau om sit valg af titel. Og Dessau er selv et menneske med netop disse fine fornemmelser, men han kan også være en hvas analytiker, der med skarpt øje og sproglig evne kan bringe tingene på plads, f.eks: "Den kulturelle fernis, en anden metafor, som både er blevet slidt og bekræftet, er så tyndt smurt ud, at den krakelerer for et godt ord. Bag vore masker glimter rovdyrets tænder, og dét der adskiller os fra dyret er ikke så meget fornuften som foragten (...)". Sådan ser han på konflikten i selvopfattelsen, hvor man på den ene side tager afstand fra vold og på den anden side labber "blodplaskende" underholdning i sig. 11. september 2001 og terrorisme behandles i bogen sammen med emner som kærlighed, mod og kunstnerisk skaben, som Dessau kan det.