Music / rock

Fine line


Reviews (4)


Soundvenue

d. 16. Dec. 2019

By

By

Jennifer Frydensbjerg Lehmann

d. 16. Dec. 2019

"tidligere One Direction-medlems andet soloalbum 'Fine Line' ... På 'Fine Line' er der skruet lidt ned for den helt klassiske rocklyd fra debutalbummet til fordel for mere quirky, psykedeliske lydlandskaber, hvor alt fra wurlitzere, glitrende guitarakkorder, bombastiske blæsere og rumklangsindhyllet kor trækker et hav af referencer til (syre)rockens storhedstid i 70'erne ... Man kan tydeligt høre Styles' helte som Bowie, Fleetwood Mac, Joni Mitchell, Beatles og Pink Floyd i de sansemættede, organiske lydlandskaber ... Måske kan man endda høre dem bedre, end man kan høre Styles selv, og det er virkelig ærgerligt, at 'Fine Line' på den måde føles hjemsøgt af sine musikalske forbilleder ... Harry Styles lyder ikke længere som en anstrengt teenagedreng, men hans modnede vokal kan ikke redde et album, der står for meget på skuldrene af hovedpersonens musikalske forbilleder".


Gaffa [online]

d. 13. Dec. 2019

By

By

Sara Elisabeth Nedergaard

d. 13. Dec. 2019

"Generelt er Styles god til at lege med de musikalske virkemidler, når han blander et analogt bagtæppe med imponerende kor og en smagfuld mængde synth. Og hey, hans stemme er ikke AutoTunet til ugenkendelighed ... Heltene er Bowie, Fleetwood Mac (...) og de andre store kunstnere fra tidligere årtier. Måske har ærefrygten spændt ben for Styles. For det virker til, at han virkelig gerne vil være rocket og have store armbevægelser. Men han fjumrer med hænderne i stedet for at springe ud, satse noget mere og gå helt apeshit ... Fine Line har dog sine momenter, og de håndspillede instrumenter gør altså bare noget godt for albummet (...) Og så håber jeg, at Harry Styles indser, at han ikke kan blive den næste Bowie".


Politiken

d. 20. Dec. 2019

By

By

Pernille Jensen

d. 20. Dec. 2019

"Harry Styles gør, hvad han kan, for at komme videre fra sin fortid som boybandstjerne i One Direction ... Harry Styles er oldschool i sin måde at være musiker på, og hans nye soloalbum, 'Fine Line', der er hans andet af slagsen, er ingen undtagelse. Han lader virkelig til at stortrives uden for boybandets trange kreative kår, hvor album var noget, der skulle indspilles i de få pauser, som var indlagt efter månedlange turnéstræk ... Og det kan man godt høre. Det er et album, der lyder virkelig godt. Men det er også et album, der lader noget tilbage at ønske ... Jeg har nærmest ikke en finger at sætte på de fire første numre, der er en veloplagt parade af luksuriøs popmusik, der cementerer Harry Styles som det popstjernenaturtalent, han er (...) Havde det været en ep, havde den været helt urørlig".


Information

d. 20. Dec. 2019

By

By

Louise Rosengreen

d. 20. Dec. 2019

"Det tidligere One Direction-medlem Harry Styles snubler i sit forsøg på at balancere popcharme, svampetrippet softrock og erotiske skarnsstreger på sit andet soloalbum 'Fine Line' ... Fine Line er en blødsød rockplade, der veksler mellem at lyde som Beck og Arctic Monkeys. Den har en indlejret soulet følsomhed, der distraheres af psykedeliske keyboards, syretrippende guitarer, underlige uglelyde, fløjt og håndklap ... Således lyder Fine Line som et halvhjertet forsøg på at kombinere 10'ernes poplyd med en rebelsk psykedelisk rock a la mesterværker som Crosby, Stills & Nash og The Beatles' Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band fra sluttresserne. Styles trækker på andres musikalske udtryk uden rigtig at skabe sit eget. Dét er pladens primære problem".