En gammel togfører takker af efter knap og nap 45 års tro tjeneste på De Danske Privatbaner. Hans finale på posten bliver en afklaret, men også vemodig afskedsrejse. For alle med interesse for tog og jernbanehistorie samt menneskefortællinger.
Finn Fanøe gør sit tog klar til afgang for sidste gang. Det er tid til at sige farvel til det aktive liv på Østbanen (Køge-Faxe Ladeplads-Rødvig-Køge). Skavanker som sukkersyge og for højt blodtryk har gjort beslutningen lettere. Men alligevel er det en bevæget togfører, der fører sit diesellokomotiv på den velkendte rute med de lige så velkendte stationer. Og følelserne bliver ikke mindre, da kollegaer, venner og familie overrasker ham med Dannebrogsflag og klapsalver, blomster og øl!.
Det er god idé at følge et enkelt menneske på en togtur, hvor arbejdsfunktioner og rejsemål danner en naturlig handlingstråd og skaber en visuel kulisse. Filmen om Finn Fahnøe og Østbanen er såre sympatisk, men den mangler det ekstra, som også gør fortællingen til en god dokumentarfilm. Billederne er for intetsigende, og man lærer faktisk ikke hovedkarakteren at kende for alvor. Hvilket gør filmen distant og en anelse uvedkommende.
Filmens instruktør Jimmi Bisgaard har også begået film om de fynske jernbaner. Der findes to berømte, poetiske 'tog-klassikere': "Night Mail", 1936 om natposttoget fra London til Edingburgh og [Her er banerne].