Books / fiction for children

Finn og dragen


Description


Billedbog. Et uheld med en vandbombe bliver i Finns livlige fantasi forvandlet til en kamp mod en farlig drage. Heldigvis møder Finn en flok kamplystne riddere, der hjælper ham, og når man har gjort kål på dragen, kan man jo også godt sige undskyld for det med vandbomben.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 2010

By

By

Marion Tirsgaard

d. 28. Oct. 2010

Billedbog om drengen Finn, hvis fantasi løber løbsk og sender ham ud på en drabelig dragefærd. Om drager, riddere og om at sige undskyld, når man har gjort andre vrede. Hyggelæsning for de 4-6-årige.

I 2009 udkom Finn og sørøverne, og denne handler lige som førnævnte om Finn og hans fantasi, der sender ham ud på heltemissioner. Finn kommer ved et uheld til at kaste en vandbombe i hovedet på Nikos far. Nikos far bliver vred, og Finn bliver bange og flygter. Pludselig er der en farlig drage i hælene på ham men heldigvis ender Finn foran en ridderborg fuld af kamplystne riddere, der hjælper ham i kampen mod dragen. Hjemme gør Finn alt godt igen ved at undskylde overfor Nikos far. Bogen veksler fint mellem virkelighed og fantasi, og børn vil kunne nikke genkendende til det med, at fantasien pludselig kan overtage virkeligheden. Teksten er fin at læse op, men historien bæres især af de tegneserieagtige illustrationer, der er appellerende og fulde af små detaljer. Illustrator er kendt fra De vilde fodboldrødder.

Der findes andre nyere billedbøger om fantasi, der overtager virkeligheden og involverer drager og riddere fx I min morfars kælder sejler et sørøverskib, 2009 og Så er det godnat, mor!, 2009. Denne er et fint supplement.

Fin lille billedbog med ridder- og drage-appel til 4-6-årige drenge. Om en livlig fantasi og om at sige undskyld, når man har gjort noget, man ikke må. Billedbøger om drager og riddere er efterspurgte, så denne er velkommen.