Det er vinter i det for Maria Lang-læsere så velkendte Skoga. En af de traditionsrige gårde renoveres, og arbejdernes redskaber, stilladser og rytme i det hele taget spiller en fremtrædenderolle i historien. En af lillebyens »berygtede« døtre vender hjem med adskillige hemmeligheder i sin fortid - er beboerne overbeviste om. Hun formår at sætte mere end én sjæl i brand og ender daogså som det traditionelle mordoffer. Spørgsmålet, man umiddelbart stiller sig selv efter endt læsning, er, om forfatteren er enig i - eller ironiserer over de moralske normer, det lille samfundanlægger. Hvis det sættes på plussiden, så er de noget unuancerede personbeskrivelser straks mere tvivlsomme, de tjener kun som skelet for handlingen. Den er opbygget efter Maria Lang's fasterecept med Christer Wijk og Almi Graan (M.L.'s alter ego) som hovedhjørnestene. Historien lever ikke ganske op til forfatterens vanlige standard, den indskriver sig ikke i krimienslitteraturhistorie men leverer et par timersuforpligtende underholdning til de mange, der ganske givet tørster efter »Maria Lang's nyeste«.